I november 2014 var jeg i Hørsholm og reparere/klinke et stort fad af kunstneren Erik Nyholm. Det hang på væggen på rådhuset og det har en ca. diameter på 2½ m. Under en flytning var det kommet en tur på gulvet og havde fået et stort skår. Eller rettere, så var der en masse mindre skår og noget manglede.
Fadet var blevet hængt op på væggen og ingen havde lyst til at tage det ned igen for at jeg kunne lave det. Fadet vejer omkring 1 ton. Nødløsningen blev opfundet af stedets ofte brugte tømrer. Han lavede en understøttelse af paller så det blev løftet/skubbet ud fra væggen. Det gav mig råderum til at klinke det. Jeg startede med at samle de dele der stadig var. Derefter byggede jeg det op der manglede. Til sidst farvelagde jeg det opbyggede i de farver der engang havde været.